Tekstil- og mønsterdesign er vanvittigt spændende. Man får mulighed for at gøre hverdagsting til luksusting, der udtrykker éns personlige smag og stil.
Jeg maler og illustrerer sprudlende mønstre til forskellige materialer og produkter på bl.a. Society6.
Jeg har illustreret glade, minimalistiske posters og trykt dem til salg i min webshop.
Jeg arbejder også med brush script, bl.a. månedernes navne til kalendertryk.
Jeg er altid optaget af spændende kontraster, der gør projekterne levende og lækre: Sarte akvareller, modige farvevalg og selvsikre sving med pensel og pen. Harmoni og vildskab, der sammen giver kant.